Velkommen til Tandlæge Jonna Bork
Velkommen. Om klinikken Behandlinger Personale Priser Her ligger vi Kontakt os  
 

Smertevenlig-tandbehandling

Alle kender til det med at have ubehag og

nogle gange smerter når man skal til

tandlægen. Men det er nu muligt at anvende

laser til f.eks. behandling af huller, så man

slipper for tandlægeboret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Laseren anvendes til behandling af de fleste huller, tandkødsbetændelse, parodontose, tandkirurgi og i forbindelse med rodbehandlinger.

Fordelene er åbenbare. Man undgår i langt de fleste tilfælde smerter og ubehag. Der kommer ingen blødning og helingen sker hurtigere og man kan helt undgå bedøvelse. Der er ingen fysisk kontakt mellem laserboret og patientens tænder, og laserstrålen er langt mere præcis. Der har tidligere været lanceret alternativer til de klassiske bor men de har ikke været klinisk anvendelige.

Der er ingen tvivl om, at den smertevenlige behandlingsform gør en forskel, men først og fremmest er det en fornøjelse at patienterne er rolige og afslappede, både før og efter en behandling. Dette vil også medvirke til at patienterne får en bedre oplevelse under et tandlægebesøg.

Laserboret virker ved at overføre energi til det væv eller medium der bliver bestrålet. Vandmolekylerne i tandvævet bliver lynhurtigt opvarmet og fordamper, hvorved der løsnes små stykker emalje og dentin (tandben).

Man kan derudover også bevare langt mere af det sunde tandvæv, i forhold til de klassiske bor.

Jo større vandindhold en tand har, jo mere af laserens energi afsættes. I en normal tand består omkring 8 procent af tanden af vand, mens tænder der er ramt af caries har et vandindhold oppe på 25 procent og det er netop denne forskel laseren udnytter.

 

Tandlægeklinik v/Jonna Bork, Hvidovrevej 234, 2650 Hvidovre, Tlf. 36780433, jonnabork@mail.tele.dk
 
Fotografi, Webdesign & Hosting By StudioOne